Fra problem til løsning: Skabelsen af et undersøgende rum
Alt for ofte springer vi for hurtigt til løsninger uden at forstå problemets kerne. Vi antager, at vi ser ens på problemets form, indhold og konsekvenser – men ofte er vores forforståelser og antagelser vidt forskellige.
Gennem mine samarbejder har jeg udviklet en metode til at skabe et undersøgende rum, hvor projektets involverede kan udfordre deres egne perspektiver og opnå ny indsigt. Målet er ikke blot at finde løsninger, men at skabe ny viden, der danner grundlag for anderledes handlemåder.
Min tilgang bygger på læringsteorier, filosofiske perspektiver og dramaturgiske skabeloner, der sikrer en refleksiv og involverende proces. Metoden er blandt andet beskrevet i artikler om borgerstyrede budgetter, udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen og Bikubenfonden:
📖 "Kapitalværksteder: penge som påskud", af Anne Tortzen, CfB
📖 Kristeligt Dagblad: "I Kapitalværkstedet skabes håb om et bedre liv"
Sparring til fondsansøgninger – fra idé til bevilling
Med en uddannelse som Fundraiser Manager fra IBA Erhvervsakademi i Kolding har jeg specialiseret mig i at udvikle og målrette fondsansøgninger, der skaber reel værdi og opnår finansiering.
De sidste fem år har jeg, i samarbejde med TMpL, Københavns Kommune, været med til at udforme projektansøgninger, der har sikret fondsmidler fra bl.a.:
✔ Velliv Foreningen
✔ Socialstyrelsen
✔ Bikubenfonden
Min rolle har været at omsætte projektidéer til skarpe og strategisk funderede ansøgninger med en stærk narrativ og klar effektbeskrivelse. Jeg arbejder med hele processen – fra identificering af relevante fonde til udvikling af indhold, strukturering af ansøgninger og relationsarbejde.
Har du brug for sparring til en fondsansøgning? Jeg hjælper med at skærpe budskabet og øge dine chancer for bevilling.
Dette foredrag er ment som inspiration til dem, som beskæftiger sig med fællesskaber og er nysgerrige på den læring som finder sted.
Jeg vil komme ind på rummets betydning, relationsopbyggelsen, samt forskellige læringsteorier.
Jeg vil beskrive hvordan læring kan tilbyde et rum for en undersøgelse af, og forståelse for det som blev tabt undervejs og ligeledes hvordan sympati for læring kan påvirke eksistens og livsvilkår
Ligesom superheltene har superskurke altid haft en central rolle i filmens verden. De er ikke blot modstandere, men komplekse karakterer, der udfordrer vores opfattelse af godt og ondt. Skuespillere som Jack Nicholson, Anthony Hopkins, Javier Bardem, Louise Fletcher, Joaquin Phoenix, Heath Ledger – og ikke mindst Ove Sprogø – har givet os ikoniske skurkeroller, der balancerer mellem det frygtindgydende og det fascinerende.
I dette foredrag dykker vi ned i superskurkens betydning og ser på, hvordan de ikke kun driver fortællingens udvikling, men også fungerer som et spejl af samfundets skyggesider. Kan skurke på film afsløre vores dobbeltmoral og dårlige samvittighed? Hvilke mekanismer gør dem så dragende – og nogle gange mere interessante end helten?
Med anekdoter og filmklip som omdrejningspunkt trækker jeg på min livslange fascination af filmfortællinger samt min erfaring som underviser på Den Danske Filmskole. Foredraget er både underholdende og tankevækkende – en rejse ind i filmhistoriens mest mindeværdige skurke.
Jeg har været fan af den samme fodboldklub i over 30 år og jeg har forlængst erkendt, at det udover fodbolden handler om værdier, fællesskab, æstetik, sorg og glæder og måske vigtigst af alt - det at høre til et sted.
I løbet af dette foredrag vil jeg komme ind på fanmiljøet, jinx, livet med klubben, frivillighed og pege på sammenhængen mellem kunstens udtryksformer og fodboldens dramaturgi og æstetik.
Foredraget henvender sig selvfølgelig til fodboldelskere, men i lige så høj grad til pårørende (venner, partnere og familie) til fodboldfans, som stadigvæk ikke helt kan forstå hvad det egentlig drejer sig om.
Min baggrund:
Jeg har stået på Sydsiden i Brøndby i årtier, har deltaget i utallige podcast om livet som fodboldfan og er endda gået så vidt, som at udgive en digtsamling om min kærlighed til fodbolden, klubben og fællesskabet.